Introduktion/Beskrivelse...

Buchvalds Choorizie

Marsvinet er haleløse gnavere, der typisk vejer mellem 800-1100 gram. I Danmark har opdrætterne igennem mange år avlet størrelse på marsvinene og derfor vil de generelt være større herhjemme end i mange andre lande. Typisk vil de have en gennemsnitsstørrelse på 1000-1500 gram, uanset landsdel gælder det dog at hannerne er størrer end hunnerne. 

Et marsvin har en lille kompakt cylinderformet krop, der typisk måler mellem 20-26 cm. Halsen og dyrets lammer er korte, på hver af marsvinets forpoter sidder 4 tæer og på bagpoterne sidder 3 tæer. Alle tæerne har nogle forholdsvis skarpe kløer som skal klippes jævnligt. 

Marsvinet har store nedadhængende ører der er placeret på siden af hovedet, og bagved hvert øre har marsvinet et lille skaldet område. Marsvinet er udstyret med en meget velfungerende høresans, hvilket gør at de ikke bryder sig om pludselige eller høje lyde. Ørene har næsten ingen behåring og er varmeregulerende. 

Marsvinets øjne er og placeret uden på siden af dyrets hoved, hvilket giver dem et forholdsvist bredt synsfelt. På trods af dette har marsvinene dog ikke et særligt godt syn, tilgengæld kan de modsat mange andre dyrearter, se i farver. Ligesom vi mennesker kan have forskellige øjenfarver, gælder dette også marsvinene. Der findes ialt 3 forskellige øjenfarver; Mørke øjne, rubinfarvede øjne og røde øjne. Sidstnævnte skyldes ikke som hos mange andre dyrearter et albinogen, den røde øjenfarve opstår derimod på grund af et gen der fjerner 75% af al pigment hos dyret. 

Marsvinet har i alt 20 tænder, disse er fordelt ud på 4 fortænder - 2 i overmunden og 2 i under munden, samt 16 hjørnetænder - 4 i hver side af over- og undermund. Marsvinets tænder er rodløse, dette vil sige at de vokser hele dyrets levetid, faktisk kan de på en enkelt måned vokse helt op til 1 cm. Tændernes skal slides og holdes nede for at undgå tandproblemer, dette gøres ved at marsvinet får adgang til en god fiberrig kost via en masse godt hø og hårde fødeemner som fx gulerødder eller grene. 

Marsvinene duftmarkerer ved hjælp af urin og fra duftkirtler der sidder på ryg og ved anus (derfor ser man også nogle gange sit marsvin gnide numsen hen over burbunden mens det kommer med sin særlige brummen). Lige henover halebenet har hannerne en såkaldt fedtplet, som de bruger til at udsende deres lækre handuft med. Denne fedtplet udskiller en særlig substans, som kan gøre at området bliver meget fedtet eller klistret at røre ved. 

Oprindelsen...

Marsvinet hører til Caviadae slægten og underordenen kaldet hystricomorpha (en pindsvinelignende art). Arten anses derfor også for at være nærmere beslægtet med chinchillaen, pindsvinet og kapivaren, end de er med fx rotter og mus. 

Vores tammarsvin (Cavia Porcellus) stammer fra det vildtlevende marsvin (CAvia Aperea) som lever i de nordvestlige Andesbjerge i Sydamerika (Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia og Paraguay). Det var i forbindelse med den Europæiske kolonisering af Sydamerika, blev marsvinet introduceret som kæledyr i Europa. De spanske opdagelsesrejsende bragte marsvinene med sig tilbage til Europa fra den nye verden, hvor de i starten blev holdt som et eksotisk kæledyr. Dette skete kort efter at Spanien erobrede Peru i 1532 og det første dokumenterede marsvin i Europa ses tilbage i år 1554. 

Oprindelsen af marsvinets engelske navn "Guinea pig" har været meget omdiskuteret. Nogle mener at den første del af navnet stammer fra datidens priser på marsvinet (1 Guinea). Mens andre derimod mener at det skyldes, at de første marsvin blev fragtet til de europæiske markeder via skibe der sejlede fra havne i Guinea. Den anden del af navnet "Pig" skyldes formegentlig en kombination af smagen af deres kød (det smager lidt som en saftig grisekortelet) og at den hvinende lyd som marsvinet er i stand til at lave, blev sammenlignet med lyden fra en gris. 

Marsvinets rolle igennem tiden...

Marsvinet har igennem tiden været brugt til mange forskellige formål, de primære har været følgende: 

  • Proteinkilde 

I Sydamerika har marsvinet været brugt som kød dyr i rigtig mange år og er stadig den dag idag en kærkommen spise. De bliver anset som en god proteinkilde i bjergene, hvor det kan være svært at holde større kød dyr som fx køer eller grise. Man ved ikke helt præcist hvornår Sydamerikanerne begyndte at holde marsvin som husdyr, men der er fundet afbildninger på kunst der kan spores helt tilbage til Inkaernes tid. Marsvinet er på grund af status som husdyr en yndet gave at give og ofte modtager nygifte eller børn et avlsdygtigt par i gave. 

  • Overtro

Udover at være en populær spise, har marsvinene også haft en status som et overnaturligt dyr i Sydamerika. Nogle Inkastammer mener at marsvinet har evnen til at kurere sygdom, når de sættes på brystet af den syge. Deres brummende lyde anses for at være beroligende og derved også helende. Nogle andre mener og så marsvinene er i stand til at skele gode mennersker fra de onde. I Sydamerika lever marsvinene i folks hytter og når en fremmed person træder ind i hytten vil senne anses for at være en person med en god energi hvis marsvinene er stille. Begynder de derimod at hvine så betyder at personen har en negativ energi og derfor er ond.

  • Forsøgsdyr 

Marsvinet har en meget lang historisk rolle som forsøgsdyr, der faktisk kan spores helt tilbage til 1600-tallet og de har herigennem gjort deres del for at bidrage til den medicinske videnskab og til at sikre både menneskers og dyrs sundhed verden over. De er blandt andet blvet brugt i forbindelse med forskning i infektionssygdomme som fx turberkulose og kønsygdomme som klamydia og syfilis. Derudover har marsvinene også vist sig meget nyttige i forskningen af Alzheimer, Astma og Fosterudvikling. Marsvinene har mange ligheder med os mennesker, både hormonelt, immunologisk og fysiologisk. Ligesom os mennesker har marsvinet fx også brug for at få tilført C-vitamin via kosten for ikke at udvikle sygdommen skørbug. 

  • Kæledyr 

Da marsvinene først ankom til Europa, blev de, ligesom i oprindelseslandet, benyttet som kød dyr. Omkring starten af 1600-tallet fik folk dog øjnene op for deres sociale personlighed, og de blev herefter meget hurtigt et populært kæledyr for det Elizabethanske samfund. I starten var det kun de øvre social klasser der havde disse "eksotiske kæledyr", men i forbindelse med deres udbredelse blev marsvinene efterhånden tilgængelige for flere af samfundets sociale klasser. Marsvinet er i dag stadig et meget populært kæledyr og i 2000 var der i Danmark alene mere end 30.000 familier der holdte marsvin som kæledyr.