Lidt om Ch-teddyen

Ch-teddy

Man kan kalde Ch-teddyen for den langhårede variation af teddyen, dette betyder derfor også at det er endnu en race med et meget mildt sind og generelt et helt fantastisk temperament.

Ch-teddyen har ligesom teddyen en ru opretstående pels, de adskiller sig dog ved at pelsen bliver halvlang og får dem til at ligne små vatrundeller. Selvom Ch-teddyen er semihåret, så kræver den modsat andre langhårsracer, ikke særlig meget pelspleje. Børster man sin Ch-teddy er det dog vigtigt at man børster den fra numsen og op til hoved. 

Vi købte de første Ch-teddyer hjem til opdrættet i 2021, hvilket forhåbentlig bliver starten på et nyt spændende avls projekt, vi kan have ved siden af vores primære avl af teddyerne. Som udgangspunkt vil vi ikke farveavle Ch-teddyerne på samme niveau som vi gør med Teddyerne, dette skyldes at vi holder fokus på pelslængde, -type og kropsform på dyrene.